Ja, det var jo ganske rart mod Horsens.
Hvor sur, man end er, må det erkendes, at vi sad totalt på den kamp. Dog skal Horsensspiller NN have stor tak for sin fuldstændigt umotiverede tæmning i straffesparksfeltet. Umotiveret, fordi han var upresset, og dog valgte at bruge hånden ... Vi siger igen: tak!
Lars Jacobsen knaldede den derefter ind i trekanten til venstre for målmanden. Et straffesparksskud, der i sportklicheerne vist kaldes "utageligt". Og dejligt, at VFM fik lov til at score til sidst. For omend en 2-0-sejr er accepteret, var det ikke ligefrem barberbladsskarphed, der prægede vores chanceudnyttelse. For at blive i skarphedsmetaforen vandt vi snarere på at grave os igennem den gule brystkasse med en stor, solid træslev ... En ond måde at dø på, og næsten ligeså ubehagelig for tilskuerne at opleve, som for oprykkerne, der blev udsat for skeens kværnende fremdrift mod deres hjerter og de tre point.
Ahem. Måske billedet blev svært at følge.
Nå, kampen bød også på flere detaljer på tribunerne. Troels og Thorbjørn fandt det
u fattelig morsomt at kaste papirkugler, lavet af dagens tifo, på folk foran os. Vildt barnligt - og vildt sjovt. Man skulle nok have været der. Dagens absolutte detalje var, da Thorbjørn lige skulle prøve en ny teknik, og derfor volleyball-smashede et kridsenshvidt papirprojektil 6-7 rækker ned ad tribunen. Kuglens krumbane endte noget så nydeligt i hætten på en medpublikums åbne hættetrøje. Så smukt. Tre points, lige dér. Vi prøvede ikke med yderligere smash, da idealskuddet altså blev opnået i første, og dermed sidste, forsøg.
Vi kom også frem til, at vi skal forsøge (hvem siger vi gider??) at føre komplet statistik over antallet af tildelte hjørnespark til FCK denne sæson. Naturligvis kun på hjemmebane, da vi jo er plastikfans, og kun sjældent, og for nogles vedkommende aldrig, drager til kampe udenfor Parkens trygge betonrammer.
Vi lavede endda endnu flere åndssvage ting den søndag, men én meget seriøs sag blev færdigbehandlet på række 10-11 under kampen: Kopenhagen Keys skal have en
syndebuk blandt truppens spillere.
Denne syndebuk vil blive skoset, hver gang han er indblandet i fejl - uanset, om fejlen i den givne situation er en anden spillers skyld. Irrationaliteten vil således herske, men som enhver læser af Se&Hør m.v. (det gør vi dog ikke, læser den slags. Men alligevel) vil vide, er der sjældent røg uden ild. KK vil ikke lægge sig fast på én syndebuk, og såfremt den indeværende indehaver af titlen begynder at spille godt, er vi klar til at vende rundt på en tallerken og hylde den givne spiller, som vi naturligvis hele tiden har ment var den bedsteste af alle. På den måde lægger vi os glimrende i tråd med store mængder af den hob, der i dag befolker C.
Den direkte årsag til indførelsen af
Current Scapegoat, er ingen andre end nr. 28,
Martin Bergvold, a.k.a. Blondie. Ifølge Nordisk Mester i
Varm Luft, Oversmarthed og Forspildte Spillerforhandlinger, hr. Niels-Christian Talestrøm, er Blondie Danmarks måske største midtbanetalent. Det er meget muligt, men så står det sløjt til med danske midtbanetalenter! Det er ikke Blondies skyld, at Holmstrøm er en brovten semiamatør til sit job - undtagen den del, der hedder at komme med
kontroversielle udtalelser, der tager fokus væk fra truppens evt. problemer (fnis)
- men kombineret med den unge herres evindelige trækken sig fra enhver tilspidset kamp om bolden, samt KK's trang til at være sure og mugne, er der ingen tvivl.
Blondie Bergvold, du er vores første officielle syndebuk!
Tag dig sammen! Og ram målet med alle de langskud - ellers scorer du sgu aldrig!

Kopenhagen Keys' første officielle Syndebuk:
Blondie, nr. 28.

Ninjaen på plads.

A couple o' the bros.
(Alle fotos: Troels)