En del personager mener, at man skal se på det positive ved kampen FCK-AGF, nemlig en massiv københavnsk overvægt i spil og chancer. Nærværende Key er nok mere tilbøjelig til den holdning, at det da vel som sådan egentlig bare manglede, at FCK var i teten, når man er en mand i overtal, i mere end en halvleg mod "AG-galehuset-med-nul-point-F". Tænderskærende belastende var det at se de hvidblusede trille rundt og forsøge den "gode" gamle FC-klassikker med at skulle drible bolden ind over målstregen, da føringen var spinkle 1-0. Bevares, det var tæt på flere gange, med stolpeskud og vippen til hjørne, men lige ved og næsten, vælter ingen agterudsejlet jyde af søhesten. Da der så
var udlignet, ja,
huhej, så blev der godt nok presset for alvor, og ikke med den der muntre, "nåmenøhh, høhø, hvem skal have lov at skyde næste gang, det går jo for nemt det her"-attitude: indlæg en masse, og noget, der lignede fight inde i feltet.
Værst af det hele var, synes jeg, at grundet den sløsede indstilling fra resten af holdets side, fik en ung spiller nu en debut, som kan risikere at sætte ham meget tilbage, for såvidt angår selvtillid. For hvis Brandrup havde lavet sin personlige fejl ved en stillingen 2-, 3- eller 4-0 til FC, havde det ikke været nogen katastrofe. Nu blev han sat af i venstre forsvarsside, og så, baddadaboom, baddadabam, indlæg, skud, "tavse københavner', tavse københavner'!". Jeg føler virkelig med en nyoprykket spiller som ham - det skulle have været så stort, 20.000 tilskuere, TV-transmitteret,
Parken, man! - og så får han
sådan en med til at give næring til onde drømme et stykke tid frem. Kom igen, fra mit sæde kan bebrejdelsen kun rettes mod de rutinerede holdkammerater, der ikke magtede opgaven.
Nå, godt man er plastikfan, og ikke en stakkels stålværksarbejder fra Nordengland, hvis hele liv drejer sig om et fodboldhold. Og Troels tog nogle billeder igen, here goes ...
Jonas og Kahre. Sidstnævnte har for en gangs skyld ikke noget at sige ...
... måske det var pga. dette mega kække boldbarn? Kaare er kendt for sin yderst lave tolerancetærskel overfor bittesmå, langsomme bolddrenge, men her er der én med attitude, det må man give.
Tre på stribe: Stefan, Thor, A. H. (debut i FC-trøjen). Bemærk, hvordan Thor forgæves prøver at være lige så street som bolddrengen.
