Første hjemmekamp 2005/2006: AC Horsens

Så skal the plastic keys til det: første hjemmebaneslag i sæsonen skal udkæmpes, og vi vil være 100% klar og gearet til at nyde stemning, vifte indigneret med sæsonkort, tale om ikke-fodboldrelaterede emner og generelt brokke os over spillet. Desuden vil vi nu og da ryste nøglebundter af divergerende størrelse, sandsynligvis akkompagneret af en belastende sang. Hvis vi ikke kommer til at rasle nøgler er det højst sandsynligt, at FC i så fald har tabt et eller tre point, da det er svært sjældent, at et hold vinder en kamp uden på noget tidspunkt at være blevet tildelt et hjørnespark!

På den pureste hybris-manér skal undertegnede key hermed bekendtgøre, at alt andet end klar sejr over Horsens vil udløse yderst anstrengte miner omkring KK's afsnit af række 10-11, og det kan garanteres, at Haldåpkahre drastisk vil forøge sin i forvejen høje frekvens af "Backe raus"-lignende tilråb. Den Gule Fare skal, som som alle andre gulklædte provinsboere på visit i Parken, i kronologisk rækkefølge: tæmmes, tæves, tilbagesparkes til tranlampeland. Billedlig og sportsligt talt, jeg mener ikke, at nogen skal tæves i virkeligheden. Det er kun min kæreste, der ejer Burberry i min omgangskreds. Så det. Right.

Kl. 1730 starter sagerne. Lad et stille håb herske om, at oplevelsen vil være anderledes opløftende, end dagens kedelige gråvejr. Og hvis ikke kan vi bare synge den klassiske "surmulende, sur, tvær, sur fan"-brokkesang, Det ligner sidste år! Den elsker jeg personligt!

/Th