WE'RE NOT YOUR JANITORS, WE'RE THE KEYS

onsdag, januar 25, 2006

Plastikpris ...



Plastiknøglen, 22. januar: Thorbjørn

Ikke én Key i Parken til første hjemmekamp. Selv med plastikimage er det skidt-skidt for fraktionen! Jeg uddeler hermed Plastiknøglen til mig selv, da min undskyldning var noget så ordinært som arbejde - de andre har i det mindste eksamener eller sågar udlandsophold at dække sig ind under.

Skammen er kolossal :-)

Thorbjørn

torsdag, januar 12, 2006

Lidt om ny plastik, lidt om den gode, gamle Syndebuk samt nyt logo


Det nye år ser nu introduktionen af endnu en vandretitel fra Kopenhagen Keys: den på det givne tidspunkt mest plastiske af fraktionens nøgler får tildelt Plastiknøglen. Hvis prisen havde været indført allerede sidste efterår, havde Kaare "Aben" fx med sikkerhed fået titlen den søndag, han udeblev fra Parken, for i stedet at pleje sin ludomani på travbanen. C'est Plastique Extraordinaire. Bemærk den studentikose brug af fransk, et sprog, som undertegnede på ingen måde behersker. Deres skribent ynder dog blandt andet at drikke fancy kaffe på Det Kongelige Teater, så for at understrege det kendte, bebrillede FCK-fan-brand (det lød skægt?!) er Nøglernes Plastikpris altså blevet oversat til vulgærlatin.

Syndebukken
Man kan forudse, at Plastiknøglen vil skifte ejermand noget oftere end Current Scapegoat-titlen, da syndebuksrollen er tildelt ud fra en nogenlunde rationel vurdering af spillet, hvorimod fastholdelsen i rollen i sagens natur er ganske irrationel og ofte særdeles uretfærdig. Det er absolut ikke med Kopenhagen Keys' gode vilje, at 2005 på kun ét halvår så hele fire indehavere at den lidet misundelsesværdige titel. Som det kan ses mistede først Bergvold og kort efter Ijeh dog kun pladsen pga. skader. Bergvold har vist fremgang i efteråret, men med føromtalte irrationalitet in mente, har han sandelig også haft potentialet til at have fastholdt sig selv i rollen: det har alt i alt været mere affaldsstoffer end kage inddelt i etager i efteråret. You better watch it, Blondie ...!

Nyt logo
"Nyt" er måske lidt en tilsnigelse, da Københavns mest nøglerystende fraktion ikke hidtil per se har haft et logo, rygmærker, bannere, tørklæder, sjove hatte eller lignende. Under alle omstændigheder står vores navn nu en smule mere artyfarty i toppen af siden.

Thorbjørn