Nogle hastigt indtastede spredehagl, inden skribenten smutter til middagsmad ...
Det er længe siden, der er sket noget på denne side. Min fejl, men vejret har været for godt, kæresten for nice og studiejobsne (ikke "for", det er dejligt) knopskydende.
Og en anden - nok så væsentlig - grund: jeg har siden 5-0-fadæsen forsøgt at fortrænge alle tanker omkring den klub, jeg hver sæson støtter ved på forhånd at købe billet til samtlige hjemmekampe. Nu er sæsonen slut, og om et øjeblik går den så i gang igen. Man må håbe, at det dødssyge, men til tider effektive spil, der efterhånden er blevet vores varemærke, bliver skiftet ud med noget mere publikumsvenligt af slagsen. Kombineret med gode resultater.
Den netop overståede sæson fik så absolut de værdige mestre, FCK var jo ikke engang tæt på. Sidste år vandt vi, men igen, det var mere eller mindre noget betonbold. KK'eren Kåre (række 10) har som fast element til samtlige kampe haft, at der minimum én gang har skullet råbes "Backe raus, adieu-adieu-adieu!!!", til stor forargelse for nogen medpublikummer nogle rækker længere nede på tribunen. Og til stor moro for de nærmest omkringstående, der efterhånden har vænnet sig til den gale mand og hans vaner. Det kan diskuteres, om det er konstruktivt at råbe den slags ned mod bane og bænk, men derudover mener jeg efterhånden den iltre Key har ret: ydmygelser i CL-kval og UEFA Cup, the Double til Brøndby - herunder et 5-0-nederlag. Og så lige for at give et elendigt sidste indtryk: 1-1 - på HJEMMEBANE - mod skodelendige nedrykkere Herfølge, som Brøndby lige inden havde rundbarberet 7-0. Herre Jemini, det er pinligt.
Nu var det ikke meningen, at dette indlæg skulle blive alenlangt, jeg aner liflig duft af sovs og steg fra køkkenet, så for gode (og aaaalenlange ;o)) reflektioner over sæsonens forløb, kan jeg henvise til
Spruthuset og
Mandagstræneren.
Konkluderende er der bare at sige: held og lykke til Sole Stålbakken, som Sølvræven siger, og så krydser vi fingre for, at vor nuværende træner, der ej at forglemme er den mest vindende i klubbens historie, ikke får os så håbløst langt bagud, at forårssæsonen bliver ligeså deprimerende som 2005. Møgsæson.
Thorbjørn
P.S. Og sejren i Royal League: ja, fint nok, det var tydeligvis rigtig god træning op til foråret, og fint nok, at vi vandt. Det er da altid rart at vinde, også selvom det er en træningsturnering. Og derudover er RL ikke noget, der er bare tæt på at kunne måle sig med vigtigheden af Superligaen, pokalturneringen og de rigtige europæiske turneringer.
Ace (bror 2) + Thor (bror 1) en overskyet dag i Parken, forår 2005. Breder sig som galejpaver på række 11.
Valdemar (bror 3) på plads på række 10.
"Den Gale Mand", "Aben", "Haldåpkahre" - eller slet og ret Kaare. Knap 2 meters dedikeret "Backe Raus!!! Adieu Adieu Adieu!!!"
Acekiller med et lumpent grin: "Nånånå, ham Troels tager nok billeder nu, javel-javel ja ..."
En anden forårsdag i Parken. Thor med Goldbæk 7-trøje. 
