WE'RE NOT YOUR JANITORS, WE'RE THE KEYS

fredag, december 09, 2005

Hjørnestime standset samt ny scapegoat


The Current Scapegoat (tm)

Ja, det lå lidt i luften: Bergdølmo har i et stykke tid lagt an til at kæmpe sig ud af den lidet hæderfulde syndebuksrolle. Som resten af holdet gjorde han det rent faktisk godt mod Viborg d. 4. december. Formkurven er klart for opadgående, omend han ikke er nogen Niclas, og omend det stadig ser ud som om Lars Jacobsen i højre forsvarsside skal trække en uforholdsmæssig stor del af den offensive byrde for de to backer. Der har desuden været nogle vigtige dødboldssituationer, ikke mindst den seneste mod Brøndby i går. Det er altsammen meget fint.

Men nok så vigtig som egen succes, er andres mangel på samme - som ansatte i store, konkurrencebetonede koncerner vil vide! Silberbauer! Damn it, det kan du gøre bedre! Ud fra ikke mindst Eskils kontinuerlige raserianfald vurderer jeg, at stemningen i the Keys lige nu er til, at den kære Silber afløser Møgbordel på den udsatte post som syndebuk. Det er mig ikke nogen særlig glæde, men: du er den, Michael!!!

Hjørnestimen standset

Måske De selv har lagt mærke til det. Hvis De har fulgt med på nærværende hjemmeside har De ganske sikkert: FCK og Kopenhagen Keys har på det seneste oplevet en sand stime af hjørnesparksrelaterede mål! Det har været kronede dage i fraktionen, men mod Brøndby fik det altså en ende for dette års hjemmekampe. Vi håber naturligvis på, at der over vinteren bliver lagt tyngde i tørtræning af hjørnesparkskombinationer. Så lover vi, at endnu flere nøgler vil blive tilføjet de magiske nøglebundter. Se statistikken her.

Go the Keys!

Thorbjørn, a.k.a. Thor#4862