Skaller, cykeltyve, sejr, scapegoat
Så blev endnu en kamp gennemført i Parken, denne gang mod Silkeborg, med en 2-0-sejr til følge. Inden vi når til dén kamp, føler Deres Kopenhagen Keys-klummeskriver sig imidlertid nødsaget til at komme ind på de foregående to hjemmekampe.
Den 11. august 2005 havde vi besøg af Carmarthen Town AFC, der som bekendt blev komplet udraderet 2-0. Det mest interessante ved dén kamp foregik ikke på banen, men derimod på tribunen, og var til gengæld uhørt underholdende. Kopenhagen Keys har for længst vænnet sig til, at der ofte kan optræde bemærkelsesværdigt mærkelige personager blandt medpublikummerne, indenfor en ikke alt for stor radius af vore sæsonkortpladser. Med én, påtrængende undtagelse heldigvis ikke blandt de andre plastikkortindehavere. Besynderlig opførsel kan vi desuden delvist trumfe ved at have Kaare og hans Backe Raus-råb i vor midte.
Den følgende episode, eller tre på hinanden følgende episoder, faktisk, slår dog alt, hvad jeg har oplevet på C10 i rigtig lang tid.
Den følgende episode, eller tre på hinanden følgende episoder, faktisk, slår dog alt, hvad jeg har oplevet på C10 i rigtig lang tid.
To teenageknægte, hvis fotos vi nådigt undlader at bringe, var placeret en fem-seks rækker længere nede på vores afsnit. De var sammen i Parken, og tilsyneladende kammerater. På et tidspunkt begyndte de to drenge – lad os kalde dem Brain Face og Hvid Kasket – at præsentere C10 for intet mindre end utrolige billeder, som det hedder i atletiksportskommentatorsprog.
Første episode
En oral kontrovers gør, at Brain Face stikker sin ven Hvid Kasket en lussing.
Hvid kasket svarer lynsnart igen, ved at stikke Brain Face en lussing.
Brain Face hamrer umiddelbart efter en klokkeren, bimlende højre i fjæset på Hvid Kasket, der prompte reagerer med at gå durk i dørken.
Et par vagter kommer til, og kontrollør 1 giver de to knejte en længere - samt pædagogisk og bestemt, ser det ud til - irettesættelse. Han snakker med dem i hvert fald et minut.
Hvid kasket svarer lynsnart igen, ved at stikke Brain Face en lussing.
Brain Face hamrer umiddelbart efter en klokkeren, bimlende højre i fjæset på Hvid Kasket, der prompte reagerer med at gå durk i dørken.
Et par vagter kommer til, og kontrollør 1 giver de to knejte en længere - samt pædagogisk og bestemt, ser det ud til - irettesættelse. Han snakker med dem i hvert fald et minut.
Anden episode
Hvid Kasket er vist rimeligt sur, og genoptager skænderiet med sin banemand fra før. 15 sekunder efter, at kontrollør 1 er gået ned ad trappen, begynder en heftig udveksling af lussinger de to mooks imellem. Kontrollør 2 kommer op, og hans kropssprog viser tydeligt, at nu er det nok, mere ballade med jer to, og det er ud. Kontrollørernes fremfærd er opsigtsvækkende rolig og overbærende, efter Deres klummeskrivers opfattelse.
Tredje episode
Maksimalt 45 sekunder efter anden episode, begynder de to blomster af Danmarks ungdom at nikke hinanden skaller. Sådan for real-agtigt. En større mængde orange folk kommer til og eskorterer de underholdende fyre fra stadion.
De fleste nøglefraktionister missede desværre hele affæren, da KK endnu engang markerede sin position som eksponenter for plastique-tilskuerformen. Adskillige Keys manglede på C10, hvilket til gengæld gav plads til A. H.’s anden optråden i den hvide trøje indenfor ganske kort tid. Vi kunne sammen nyde boldekvilibrismen på banen, mens støvregnen faldt og de fleste fraktionskolleger nød med foran tv-skærmene.
Efter den spillemæssigt opløftende kamp mod det walisiske pubhold, kunne Deres skribent så konstatere, at hans nys for 872 kroner reparerede pragteksemplar af en sølvgrå Trek var blevet stjålet. Den var ellers parkeret lige ud for ordensmagtens gruppevogn, der holdt klar til at holde styr på de nul britiske hooligans. Den eneste potentielle Carmarthenhooligan var nok den legendariske angriber Craigh Hughes, og han var i det første af de to UEFA-brag med FCK endnu ikke sluppet ud fængsel. Det danske politi havde vist en fredelig aften hin torsdag.
Efter den spillemæssigt opløftende kamp mod det walisiske pubhold, kunne Deres skribent så konstatere, at hans nys for 872 kroner reparerede pragteksemplar af en sølvgrå Trek var blevet stjålet. Den var ellers parkeret lige ud for ordensmagtens gruppevogn, der holdt klar til at holde styr på de nul britiske hooligans. Den eneste potentielle Carmarthenhooligan var nok den legendariske angriber Craigh Hughes, og han var i det første af de to UEFA-brag med FCK endnu ikke sluppet ud fængsel. Det danske politi havde vist en fredelig aften hin torsdag.
Konkluderende om kampen er der ikke andet at sige, end at mit had til cykeltyve endnu engang er blevet opflammet - man er et ubehageligt, amoralsk menneske, blottet for empati, når man stjæler en cykel: Forleden fattede jeg indledningsvis overbærende medlidenhed med en ung kollega, der på vej hjem fra en personalefest var cykelstyrtet i sin brandert, og måtte sys med en del sting i ansigtet efterfølgende. Imidlertid kom han i endnu en tiltagende beruselse for skade at erklære, at cyklen jo bare var stjålet, så det var ikke fordi dens nye status som smadret ligefrem rørte ham. Jeg skosede den ufatteligt unge mand langt ned under gulvbrædderne, og jeg stikker stadig til ham. Igen, had til cykeltyve!!!11
Jeg sætter til gengæld pris på min svogers venlige udlån af sin iøjnefaldende besmykkede mountainbike, der p.t. sikrer Deres skribent fortsat mobilitet i storbyens brølende asfaltjungle.
FCK - Viborg, 2-1, 8 hjørnespark.
Næste hjemmekamp var mod Viborg den 21. august, og jeg skylder at nævne, at Hvid Kasket fra før blev smidt ud igen (sic!), efter have tyret en lighter mod linjevogteren (sic!!!). Han blev i øvrigt angivet af sin kammerat Brain Face, fordi kontrollørerne først troede det var netop Brain Face, der var synderen. De utrolige billeder fortsatte altså. Ikke et ord mere om Viborgkampen, udover at den gav sejr, og en ny nøglesang blev opfundet.
FCK - Silkeborg, 2-0, 2 hjørnespark.
For at vende tilbage til opgøret med Silkeborg Idrætsforening, som egentlig var anledningen til hele denne tekst, som nu efterhånden har vokset sig temmelig stor. Det rødblusede hold husker jeg bedst for de utallige gange, jeg har set FCK spille uafgjort med dem, for det meste 1-1. Tjek selv uovertrufne Nipserstat – hvis De vil vide mere. Uafgjort blev der heldigvis ikke noget af denne gang.
Første halvlegs første opløftende moment var noget, der godt nok lignede et straffespark begået mod 32, men der kom ingen pegen på 11-meterpletten i dét tilfælde.
Resten af halvlegen sad vi sikkert på spillet – men alligevel var det som om armene endnu ikke var kommet ned efter triumfen i UEFA-cuppen, hvor Carmarthen også på udebane fik en fodboldlektion, og blev ydmyget 0-2. Skarpheden manglede i første halvleg mod jyderne. Da VFM så blev fældet røg stemningen til gengæld op – og hold op, KK bare sugede stemningen til sig, glubbede den i os, så man ikke engang kan tale om stemningsnyderi, næ, det var stemningsæderi.
Resten af halvlegen sad vi sikkert på spillet – men alligevel var det som om armene endnu ikke var kommet ned efter triumfen i UEFA-cuppen, hvor Carmarthen også på udebane fik en fodboldlektion, og blev ydmyget 0-2. Skarpheden manglede i første halvleg mod jyderne. Da VFM så blev fældet røg stemningen til gengæld op – og hold op, KK bare sugede stemningen til sig, glubbede den i os, så man ikke engang kan tale om stemningsnyderi, næ, det var stemningsæderi.
Lars Jacobsen er en helt til at tyre straffespark op i nettaget, så Santos får nok svært ved at oppe sin målstatistik via disse ”gratis” chancer. Anden halvleg var også ganske udmærket, og det er helt sikkert det bedste spil FCK har vist på hjemmebane denne sæson.
Snakken the Keys imellem gik naturligvis, imens andre publikummer sang for os. Eskil var vendt hjem fra Østen, der var enighed om, at Kaare er mærkelig, når han hellere ville være til travderby end i Parken, og ligeledes var stemningen for, at en ny scapegoat skulle findes. Det er ikke så relevant med Blondie, når han er skadet.
Diskussionen var heftig, dog uden lussingsudvekslinger, og mens Troels fastholdt, at VFM burde stå for Verdens Fedeste Mand, og ikke Danmarks Rareste Mand (en varm tak til TV3), må det tilfalde manden med de største nøgler, dvs. undertegnede, at have det afgørende ord. Peter Ijeh kom, så og sejrede i den korte periode han fik som indskifter til sidst. Mage til slap og uengageret indstilling var der ingen andre på banen, der kunne matche. Tag dig sammen, Ijeh!!! Sluttelig trækker det hele kampen en smule ned, at den stod for sæsonbundrekord for såvidt angår hjørnespark: sølle to. En lille skandale.
Uden at gå Stamværtshuset alt for meget i bedene, vil Deres skriverkarl til sidst nævne, at i perioden siden sidste klumme, har undertegnede haft en sand Slayer- og Death Metal revival, med genhør af mange, gamle cd'er. Anledningen var denne tråd på Sidelinien, hvor jeg indlod mig på en halvlang historisk opsummering af dødsmetallens opståen og korte storhedstid – og ikke mindst en redegørelse for forskellene imellem metalmusikkens KONGER, Slayer, og genren Death Metal. Derudover hjernevaskes jeg stadig af Troels' reggae, som jeg finder større og større behag i.
Nu har Deres skribent ikke mere at sige for denne gang, og hvem ved, måske han kan lokke en af de andre Nøgler til at forfatte næste klumme? Det må tiden vise – og med disse ord, tak for opmærksomheden, hvis De har læst helt hertil.
Thorbjørn, a.k.a. Thor#4862
posted by Hr. T.H. @ 12/22/2012 03:54:00 AM
5 comments
